NILLES sender 255 personer på juleferie. Der køres med 5 busser til 4 forskellige rejsemål, som er 1 bus til Goslar i Harzen, 1 bus til Celle på Lüneburger Heide samt 1 bus til Husum og 2 busser til Lübeck i Nordtyskland. Rejserne i julen strækker sig over 4 dage eller 5 dage med hjemkomst 2. juledag.
NILLES afvikler også nytårsrejser for 250 personer. Man sender 1 bus til Husum, 1 bus til Schwerin, 1 bus til Lübeck og 1 bus til Bad Bramstedt, alle i det nordlige Tyskland. Ligeledes skal der afvikles 1 koncertrejse omkring nytåret. Efter fest nytårsaften skal 50 personer nytårsdag opleve nytårskoncert med Andre Rieu i Köln. Rejserne i nytåret strækker sig over 3 dage eller 4 dage fra den 30. december.
NILLES er særdeles tilfreds med salget af jule- og nytårsrejser. I forhold til sidste år køres der med 1 bus mere til nytår.
Efter udgivelsen af den nye rejsekalender for 2010 og det nye opera- og koncertprogram for 2010 har der været en stor interesse for rejserne. Mange af koncertrejserne er allerede udsolgt, og det har været nødvendigt at skaffe ekstra afgange eller oprette nye koncertrejser for at imødekomme efterspørgslen. NILLES kan oplyse, at året 2009 tegner meget tilfredstillende med 16.000 rejsedeltagere på flerdagsrejser. Allerede på nuværende tidspunkt ligger salgstallet for 2010 en smule foran 2009 på samme tidspunkt.
Man er for tiden i gang med at producere det nye rejsekatalog for 2010. Man ved allerede på nuværende tidspunkt, at der bydes på flere nye rejsemål som busrejser til Mosel og kombinerede fly- og busrejser til Barcelona og Kina.