FLY- OG BUSREJSER
En kombination, som sikrer mere tid på destinationen uden at give køb på kvalitet og service. Vi flyver fra Aalborg, Billund eller Hamburg til mange forskellige destinationer. Vi tilbyder gratis opsamling med bus fra flere jyske byer til lufthavnen, hvor du møder rejselederen, som følger med på hele rejsen og er behjælpelig med alle praktiske forhold undervejs. Ved ankomsten til destinationen venter en lokal bus i lufthavnen, og allerede på vej til hotellet er ferien i gang. Du kan blot læne dig tilbage og nyde rejsen, til bussen igen kører dig til lufthavnen.
SÆRLIGE FORHOLD FOR FLYREJSERNE:
Pladsreservation gælder kun i bussen på rejsemålet. Forplejning ombord på flyet er beskrevet under de enkelte rejsemål. NILLES fremsender praktiske informationer om flytider, mødetider mv. ca. 3 uger før afrejse. Flybilletter udleveres i lufthavnen. Vi forbeholder os ret til prisændringer f.eks. nye skatter, afgifter og brændstoftillæg.